About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Husker du?

Participants: 1 GM, 4 players

By

✏️Morten Jaeger

Description

Byen er et stort euforisk kaos. Alle er på gaderne for at fejre. Lena render rundt med sin dåseøl ved Checkpoint Charlie opslugt i mængden og i et støjinferno af råb, latter, tårer, musik fra flere lydkilder og dyttende bilhorn.

Hun taber pusten og trækker ud til siden for at læne sig op af en husmur og ryge en smøg. Hun har selvfølgelig ikke ild, men en ualmindelig velklædt gentleman træder straks til. Han har de mest venlige øjne, hun nogensinde har set. Eller også er hun bare høj på tre sug af en joint og murens fald. Hun driller ham med hans fine tøj. De falder i snak. De falder for hinanden.

Husker du? er et trekantsdrama, der foregår i Berlin i tiden efter murens fald. Tre skæbner, Michael, Lena og Thomas snor ind imellem hinanden, mens de rå bohemebesættelser udskiftes med pæne gallerier og mondæn caféidyl, og ungdommens drømme viger for ansvar og forpligtelser, når hverdagen indtræffer.

Fortællingen foregår også i en sær fantastisk verden imellem liv og død, hvor man finder sjæle af de afdøde mennesker, som stadig huskes af de levende på jorden. Sjælene formes i takt med, hvordan den huskes af deres pårørende.

Husker du? handler om, hvordan vores eksistens skabes gennem de historier, vi selv og andre fortæller om os. Scenariet er udformet som et surrealistisk melodrama, hvor to mænd ikke blot kæmper om en kvindes gunst, men også om retten til minderne og fortiden med hende. I store dele af scenariet vil spillerne redigere og genforhandle minder ved at spille dem som scener i semi-live stil.

Played at

Fastaval (2012)

Awards

Fastaval (2012)

Nominated, Bedste Fortælling
Et dybfølt scenarie om livets svære valg og den tvivl de medfører. Husker du? er fortællingen om at leve igen og få muligheden for at handle anderledes eller at affinde sig med sin fortid. I centrum er den svære kærlighed og hvordan den former os. Husker du? formår at balancere imellem et fast oplæg og improvisation. Gennem stikord i mindealbummet får spillerne et udgangspunkt, der dels er konkret, og dels efterlader tilpas frihed.


Send corrections for this page